Branson pantsætter Virgins fly
Sikkerhed: Iværksætter- og vovehalsikonet Richard Bransons personlige formue formindskes med stor hast. Nu har han taget lån med sikkerhed i alle hans aktier i Virgin Atlantic.
Af Niels Møller
Den britiske rebel-milliard Richard Branson har pantsat hver eneste af sine aktier i flyselskabet Virgin Atlantic.
Det fremgår af et dokument, som et af Bransons mange holdingselskaber, Ivanco, har fremsendt til de britiske myndigheder.
»Det er rutine og normal forretningsgang. Sådan noget gør vi hele tiden. Jeg kan lide at have så megen egenkapital i mine erhvervsvirksomheder som muligt,« siger Richard Branson til den britiske avis The Observer.
Ifølge indberetningen til den britiske erhvervs- og selskabsstyrelse, Comanies House, har Branson fået et lån hos banken Lloyds TSB med sikkerhed i de 51 procent af aktierne i Virgin Atlantic, som Richard Branson endnu ejer efter salget af resten af aktierne til Singapore Airline sidste år.
Hvor stort et lån, Virgin-gruppen har hentet med aktierne som sikkerhed, vides ikke.
Richard Branson siger til The Observer, at pengene fra de belånte aktier skal ind i Virgins mobiltelefonselskab.
Den 51-årige Richard Branson grundlagde Virgin i 1970 som et postordre-pladeselskab. Branson blev millionær tre år senere, da Mike Oldfields plade »Tubular Bells« hittede.
Virgin Atlantic startede i 1984 med en flyrute mellem London og Newark. Overskudet faldt i det seneste regnskab fra 1,3 mia. kr. til en halv mia. kr.
Flere af Virgins virksomheder skaber nu problemer for Branson. Mobiltelefonselskabet savner penge til at vokse, colaen giver underskud ligesom et af Bransons nyeste påfund, jernbaneselskabet Virgin Trains går så dårligt, at det ifølge britiske eksperter skader mærkevaren Virgin.
Selv er Richard Bransons formue ifølge det amerikanske erhvervstidsskrift Forbes nede i en bølgegang. Sidste år vurderede Forbes, at Branson personligt var god for 29 mia. kr. I år falder vurderingen til 17 mia. kr.

Psykiater i fængsel for at tie
Tavshedspligt: En fynsk psykiater blev op til weekenden sat i fængsel efter et års tovtrækkeri om lægens tavshedspligt. Psykiateren påstår, at Odense Politi har tævet fem af hans patienter.
Af Niels Møller
Nogle få linier i et gammelt læserbrev sendte op til weekenden psykiateren Kjeld Fruensgaard i fængsel. Her kan han blive siddende i op til et halvt år, hvis han stadig tier med sit kendskab til fem påståede tilfælde af politivold mod unge mænd.
For et år siden skrev Kjeld Fruensgaard i et læserbrev i Fyens Stiftstidende, at han har fået at vide, at flokke på tre til fire betjente ved Odense Politi ved har gennembanket fem af hans mandlige patienter i kælderen under politigården.
De anklager, Kjeld Fruensgaard bragte videre, er ifølge statsadvokat Birgitte Vestermark så alvorlige, at Kjeld Fruengaard skal identificere de nu tidligere patienter.
Men psykiateren, der har privat praksis i Odense, har i et år nægtet at samarbejde med politiet.
Kjeld Fruensgaard henviser både til sin lægelige tavshedspligt og til Den Europæiske Menneskerettighedskommission.
Men hverken lægeløftet eller menneskerettigheder tæller her – Kjeld Fruensgaard skal tale, har både byret, landsret og højesteret besluttet.
»To civilklædte betjente vil have mig med i brummen her og nu. Det havde jeg sådan set ikke regnet med, men det påstår de, at sådan er det nu en gang. Hvad der videre til ske, ved jeg ikke,« har Kjeld Fruensgaard indtalt på sin telefonsvarer. Beskeden er tidsfæstet til fredag aften klokken ti minutter over seks.
Foriden havde Odense Byret fredag formiddag klokken ti bestemt, at Kjeld Fruensgaard skal fængsles indtil han siger, hvem der har rejst anklagerne mod politiet.
I læserbrevet, der var bragt i Fyens Stiftstidende i juni sidste år, skrev Kjeld Fruengaard om, hvad fem af hans yngre, mandlige har fortalt ham efter hver for sig at have begået færdselsforteelser og talt grimt til politiet.
»De er blevet taget med på politigården, og her er der angiveligt foregået en regulær afstraffelse. De er med eller uden fratagelse af skjorte og undertrøje blevet gennembanket af tre-fire politibetjente med våde, opvredne håndklæder. De afstraffede har jo ikke kunnet fremvise åbne sår, men »kun« blodunderløbne mærker og striber. Sådanne i hvert fald teoretiske beviser skal regelmæssigt være blevet affejet af politiet med den begrundelse, at de må være opstået under håndgemæng ved anholdelsen.«
Ifølge Kjeld Fruensgaard er der tale om fem forskellige, næsten enslydende tilfælde af håndklæde-bank.
Hændelserne er, skriver Kjeld Fruensgaard i læserbrevet, sket for mindst to og et halvt år siden.

Dræbersneglen trækker følehornene til sig
Slim: Tre år efter den ibiriske skovsnegl blev udråbt til den store trussel mod danske haver, kan havefolket ånde lettet op. Antallet af de frygtede dræbersnegle vokser ikke, mener ekspert.
Af Niels Møller
Alt ånder fred i de danske haver. Den otte centimeter lange katastrofe, der i sommeren 1998 blev udråbt som den største trussel mod hyggen bag hegn og ligusterhække, er efter alt at dømme på tilbagetog.
»Dræbersneglen« – den ibiriske skovsnegl eller slet og ret »Arion Lustianicus«, som biologerne kalder den – hører til blandt Danmarks nyeste dyrearter, først opdaget her i landet i 1991.
Selvom sneglen, der er indført med planter fra Spanien og Portugal, stadig observeres i både små forekomster og flokke i titusindvis, er den ikke længere et voldsomt problem for haveejerne.
»Problemet er tilsyneladende blevet mindre. Vi hører i hvert fald om færre tilfælde,« siger seniorforsker Lars Monrad Hansen, Danmarks Jordbrugsforskning.
»Bestanden er slet ikke, som vi så det for nogle år siden. I år har vi endda haft en lang tør periode i maj, som har udtørret sneglene,« siger Lars Monrad Hansen.
Men den ibiriske skovsnegl har for evigt slået sig ned i Danmark. Allerede nu har haveejere ringet til Danmarks Jordbrugsforskning med rædselshistorier om invasioner så voldsomme, at det ikke er til at opholde sig i haven.
»De steder, der altid vil være mange snegle, er der også mange af dræbersneglene. Det er typisk steder, hvor der er meget fugtigt, f.eks. i nærheden af en lille sø eller et drænhul,« siger Lars Monrad Hansen.
Ifølge Lars Monrad Hansen er det eneste effektive våben mod store snegleangreb et lavt, elektrisk hegn rundt om hele haven.

Snegletruslen slår ikke til i år
Dræbere: Sæt en and ind mod snegleplagen. Eller forskans haven bag et lavtsiddende elektrisk hegn. Sådan lyder nogle af rådene til de haveejere, som trods tilbagegang i bestanden stadig plages af den rødbrune iberiske skovsnegl.
Af Niels Møller
I forsommeren 1997fandt radioværten Lars Trolle en underlig, rødbrun snegl i sin egen have.
Lyttere af Bornholms Radio gjorde samme fund, og Lars Trolle – den bornholmske æters svar på fjernsynets Søren Ryge Petersen – ringede landets fremmeste snegleekspert op.
»Det kan jo være dræbersnegle,« sagde den nu pensionerede museumsinspektør Poul Bondesen og gav et fængende, overskriftsvenligt navn til »Arion Lusitanicus«, den iberiske skovsnegl.
Året efter var »dræbersneglen« på alles læber.
Helt ind i Folketinget kravlede den lille nydansker, hvor en politiker forlangte, at landets kommuner greb ind og tog ansvaret for at bekæmpe de horder af otte centimeter korte, fede snegle, der angriber stort set alt grønt, de kommer forbi med den rasende fart af op til ni meter i timen.
Jo, ny i Danmark var »Arion Lusitanicus«. Første gang opdaget af en tysk biolog i 1991, hvorefter den boede blandt os uden nogen som helst opmærksomhed i seks år. Indtil Poul Bondesen kom for skade at kalde den for en dræber.
»Ja, den æder sine døde artsfæller. Men det gør snegle jo,« siger seniorforsker Lars Monrad Hansen, Danmarks Jordbrugsforsknings afdeling for plantebeskyttelse.
Og plantebeskyttelse var netop, hvad Lars Monrad Hansen og en håndfuld andre hastigt tilkaldte eksperter skulle udrette, da de blev samlet i »Ekspertudvalget under Plantesundhedsrådet vedrørende Spansk Skovsnegl«.
I dag erkender Lars Monrad Hansen, at den nye snegl er kommet for at blive. Den kan ikke bekæmpes.
»De godkendte gifte nytter det ikke noget at bruge mod dén snegl,« fortæller seniorforsker Lars Monrad Hansen, Danmarks Jordbrugsforsknings afdeling for plantebeskyttelse.
I går konstaterede Lars Monrad Hansen, at hans egen have stort set er sneglefri. Hverken iberiske skovsnegle eller andre arter rasper løs af hans planter. Det er ikke snegleår i år.
I 1998 – hvor mediernes agurketid for en sæson var forvandlet til snegletid – skyldtes den abnormt store bestand en meget mild vinter i kombination med et særdeles regnfuldt forår.
Pudsigt er det, at det har vist sig, at de spanske medlemmer af den internationale sneglegruppe, som Lars Monrad Hansen er medlem af, ikke ser den spanske skovsnegl som et problem. Ja, spanierne ved endda ikke ret meget om den rødbrune langsom-kravler, som i sit hjemland hverken truer landbrug eller private haver.
Er haven plaget af spansk skovsnegl, skyldes det ifølge Lars Monrad Hansen, at der er meget fugtigt lige i nærheden. Sneglene formerer sig hastigt på fugtige steder og sniger sig så af sted ud for at jagte en vegetation at spise.
Andre voldsomme snegleangreb sker i haver og på marker i nærheden af, hvor der er eller har ligget planteskoler. Sneglenes æg er kommet ind i landet sammen med jorden omkring de importerede vækster.
»Det mest effektive er et elektrisk hegn. Det kan være dyrt at købe, men man kan jo lave det selv af noget tråd og nogle batterier. Den helt effektive løsning er at dræne jorden omkring haven, men det er jo nok for dyrt,« lyder Lars Monrad Hansens råd.
De godkendte sneglegifte bider ikke på dræbersneglen.
»Så kan man lægge kalk ud, men lige så snart det regner, så duer det jo ikke,« siger Lars Monrad Hansen.
Og så er der jo den velsmagende løsning. Selve sneglen skal man ikke spise. Men man kan indsætte en effektiv dræber. F.eks. et par moskusænder – også kendt fra køledisken som berberiænder. Sådan et par ællinger koster ikke meget i løs vægt, men med en god sneglesæson i haven vil der i løbet af ganske få månder være et særdeles velsmagende måltid til grillen.
I øvrigt kan den iberiske skovsnegl – i Sverige kendt som mordersneglen – være vanskelig at skelne fra den røde skovsnegl. Den voksne spaniol er oftest helt ensfarvet smudsigbrun eller brunrød.
Og så har den det med at optræde i flok. Nogle gange så voldsomt, at det i fugtige nætter kan se ud, som om marker og græsplæner bevæger sig, når så mange som op til 100 snegle per kvadratmeter søger efter føde.
Vil man fodre dræbersneglen, så ænderne vokser sig endnu mere fede, skal man holde sig til noget, der lugter kraftigt. Hundehømhøm’er, døde smådyr, løg, krydderurter og tagetes foretrækkes frem for grøn salat.

Presseetik i dansk praksis, meningsbidrag af journalist Leif Blædel. Han skriver bl.a:

"Fundamentet for journalistikkens rolle i samfundet er ifølge professor Jim Carey fra Columbia universitetets journalistskole "den skånselsløse respekt for kendsgerninger". Det må være grundloven for al presseetik.
Pressenævnet, som i dag ifølge loven skal bedømme presseetik i Danmark, udtrykte engang kritik af en journalist, fordi han havde telefoneret til en mand kl. 5 om morgenen for at verificere en oplysning. Selv om det ikke var det samme pressenævn, som fungerer i dag, foretog det sin bedømmelse ud fra stort set samme presseetiske regler. Og det nuværende pressenævn har demonstreret samme Emma Gad-inspirerede opfattelse af god presseskik, da det kritiserede Holstebro Posten for at citere et dokument uden at spørge ophavsmanden om tilladelse. Man ser virkelig alvorligt på, om journalisterne nu opfører sig som dannede mennesker. Jeg tør slet ikke tænke på alt det, som var forblevet skjult for offentligheden, hvis journalisterne bad pænt om forlov inden de afdækkede indholdet af afslørende hemmelige dokumenter."

Desværre har Leif Blædel en for mig at se mærkværdig kæphest, der minder om et stærkt forsvar for pædofili. I min ordbog: Voldtægt af børn.