28-årig overtager milliardforretning
Arveforskud: Virksomheden bag volumensælgende Vero Moda og Jack & Jones overdrages til den ældste af to sønner. Tøjmilliardæren Troels Holch Povlsen, 51 år, er efter 25 års ubrudt succes begyndt at overdrage virksomheden til sønnerne.
Af Niels Møller
BRANDE
Besteseller--koncernens stifter og eneejer Troels Holch Povlsen lader nu sin ældste søn overtage milliardvirksomheden, der står bag internationalt modetøj som Vero Moda, Only, Exit og Jack & Jones.
Da Troels Holch Polvsen fredag sendte brev til myndighederne, overtog 28-årige Anders Holch Povlsen ottetiendedele af tøjkoncernen, der strækker sig over 19 lande med cirka 850 butikker.
»Hvis det i dag var en medarbejder eller partner, der skulle overtage, måtte han have en meget god bankforbindelse,« siger Troels Holch Povlsen, der på sin kones fødselsdag sidste år spurgte sønnen Anders, om han ville have koncernen.
Anders Holch Povlsen fik valget mellem at overtage virksomheden eller et økonomisk tilbud.
Hvis sønnen havde valgt pengene, ville Troels Holch Povlsen løse generationsskiftet ved at fusionere med »en udenlandsk tekstilvirksomhed«. Et frasalg eller en børsnotering af virksomheden har – ifølge Troels Holch Povlsen – aldrig været på tale.
Værdisættes Bestseller-koncernen som det nys børsnoterede, spanske Inditex, har Bestseller en markedsværdi i nærheden af 40 mia. kr.
Det enorme tal ryster Troels Holch Povlsen stille og roligt på hovedet ad. Dels er danske tøjfirmaer ikke det store værd på børserne. Og dels er det ikke til at vide, hvad der sker med Bestseller i fremtiden.
»Det er før set, at næste generation har kørt et virksomhed ned på et par år. Anders overtager først og fremmest virksomheden og det ansvar, der følger med. En tøjvirksomhed er ikke mere værd end den seneste kollektion,« siger Troels Holch Povlsen.
Han er nu helt overbevist om, at sønnen er den rette til at drive livsværket videre. Og han er såmænd også helt stolt af, at sønnen selv ønsker det.
Troels Holch Povlsens yngste søn, den 23-årige IT-mand Niels Holch Povlsen, arbejder i øjeblikket for Bestseller i Kina, hvor koncernen på bare tre år har åbnet 120 butikker.
»Jeg er jo kun deres far. Hvis de vil drive virksomheden sammen, så er det ikke noget, deres forældre kan bestemme. Det må de selv finde sammen om,« siger Troels Holch Povlsen, der mener, at den yngste søn skal have en lignende arv.
Anders Holch Povlsen har hele sit liv vidst, at han vil være selvstændig.
»Men det har ikke været sådan, at jeg altid har ønsket at overtage fars virksomhed. Nu har vi konkurrereret mod hinanden i nogle år, og var det blevet ved, kunne det jo være blevet som med brygger Jacobsen og hans søn,« smiler Anders Holch Povlsen.
Kappestriden mellem søn og far forløb mens Anders Holch Povlsen var adm. direktør for tøjfirmaet Vila, der leder efter en ny adm. direktør efter at Anders Holch Povlsen siden 1. februar har været chef for hele Bestseller-koncernen. Og siden fredag også hovedejer.
De sidste 20 procent af aktierne har Troels Holch Povlsen indtil videre beholdt, og det er stadig Troels Holch Povlsen, der formelt er arbejdende bestyrelsesformand.
»Jeg tror, at Troels vil være der og fortælle mig, hvad som kan gøres bedre. Og mon ikke det første stykke tid kommer til at koste mig nogle lærepenge,« siger Anders Holch Povlsen, der startede med at arbejde for Besteller efter skoletid som medhjælper på lageret.
For Anders Holch Povlsen er målet nu at vinde endnu større markedsandele.
»Hvis vi havde samme markedsandele alle de steder, vi i dag er repræsenteret, som vi har her i Skandinavien, så ville vi have en væsentlig større omsætning,« siger den nye ejer af Bestseller.
Bestseller blev startet af Troels Holch Povlsen for 25 år siden med en enkelt tøjbutik i Ringkøbing. I dag ejer Bestseller 900 forretninger og sælger tøj til mellem 5.000 og 6.000 andre butikker.
Anders Holch Povlsen ønsker ikke at blive fotograferet. Han vælger i stedet at leve et helt almindeligt liv sammen med sin kæreste, der også arbejder for Bestseller i Brande.
Troels Holch Povlsen håber nu at få lidt ekstra tid. Den vil han først og fremmest bruge til at besøge sine forældre lidt oftere.

Sand-tøj trodser branchens nedgang
Modeeventyr: Vækst skal betale for endnu mere vækst. Målet er, at eksporten om få år udgør ni tiendedele af omsætningen. Mens tøjbranchen generelt oplever tilbagegang, har Sand held med at sælge dyrt tøj.
Af Niels Møller
20 års kamp for at gøre efternavnet til en slagkraftig, international mærkevare er lykkedes for ægteparret Søren og Lene Sand.
Mens eksklusive Gucci kæmper med faldende indtægter, så går det betydeligt bedre for den folkelige luksus, som danske Sand repræsenterer.
Det danske tøjfirma kæmper med held mod verdensbeundrede mærkevarer som Ralph Lauren, Kello, Armani, Calvin Klein og Hugo Boss. Alle tøjmærker, der befinder sig i et ønskesegment, hvor kunderne gerne kigger på mærket før prislappen.
På fem år har Sand næsten fordoblet omsætningen. Fra 255 mio. kr. i 1996 til i dag 456 mio. kr. Et tal, der ifølge adm. direktør Søren Sand dækker over en butiksomsætning på godt over én mia. kr.
»Vi skal ikke ud og revolutionere verden. Vi er selvfinansierende og har været det hele vejen igennem,« siger Søren Sand, der for cirka seks år siden pure afviste enhver tanke om børsnotering af det dengang lovende, danske tøjfirma.
Startet med dametøj
I dag sælger Sand lige meget tøj til damer og herrer. Men det startede med dametøj i 1981. Herreserierne kom til i slutningen af 1980’erne, og så begyndte det for alvor at gå stærkt for Sand’erne.
»En børsnotering giver på godt og ondt et andet liv. Vi har aldrig tænkt på det. Og vi har jo heller ikke behov for at få tilført kapital, ligesom vi ikke står foran et generationsskifte,« siger 44-årige Søren Sand.
Ifølge Søren Sand kan flere penge i kassen heller ikke af sig selv gøre firmaet større.
»I vores branche kan man ikke fordoble antallet af kunder i en fart. De kunder, vi har er – som forbrugerne – meget loyale,« siger Søren Sand.
I dag er det vigtigste mål at gøre Sand til et endnu større mærke i kundernes bevidsthed. Det kræver dyre, store og særdeles glittede internationale reklamekampagner.
»Tyskland er et meget spændende marked, der er ubeskrevet for os,« fortæller Søren Sand. Han ønsker at få det danske tøj ud i endnu flere lande for at få fuld effekt af reklamerne i de dyre, internationale modemagasiner.
Franchise øger omsætningen
I dag er Sand i 24 lande og sælges gennem 1.500 forretninger, heriblandt nogle særdeles lukrative lufthavnsbutikker, hvor hver kvadratmeter butiksareal kan skabe en årsomsætning på 450.000 kr.
Samtidig satser Sand på selv at åbne flere butikker, ud over de 14 såkaldte »concept stores«, som virksomheden mere eller mindre driver selv. Nye butikker skal helst åbnes i form af franchiseforretninger.
»Vi har konverteret egne butikker til franchise. Så stiger omsætningen omgående med 20 til 30 procent,« fortæller Søren Sand.
Sand-firmaet gav sidste år 77 mio. kr. i overskud. Alligevel hæver Sand-ægteparret, der ejer hele firmaet sammen, ikke udbytte.
»Du kender jo ikke vores lønninger. De fejler ikke noget,« fortæller Søren Sand. Ægteparret har heller ikke de sædvanlige interesser, som herhjemme kendetegner langt de fleste modemillionærer: At købe sig et gods med et hestehold.
»Nej, det er ikke lige os,« siger Søren Sand.
Væksten i firmaet Sand skal først og fremmest ligge her i Europa. Men snart tre nye, højprofilerede butikker i Mellemøsten hjælper omsætningsfremgangen på vej, ligesom Søren Sand forhandler med de største, amerikanske varehuse om at hænge Sand-mærket på stængerne.
»85 til 90 procent af omsætningen skal i løbet af et par år være eksport. I dag udgør eksporten 75 pct. af omsætningen,« siger Søren Sand.
De måske dystre konjukturer i den vestlige verden dæmper ikke Søren Sands håb om yderligere vækst – nærmest tværtimod.
»Vi har det godt i recessionstider, hvor vores markedsandele øges,« konstaterer Søren Sand.

Kontakt os Klit's Campingudlejning
v/ Ole og Bettina
Smedevænget 3 A
4623 Lille Skensved

Tlf: 56822246
Mobil: 22 17 01 13

Dagrofa drøftede nordisk fusion
Fusionskølvand: Weekendens beslutning om at fusionere tre nordiske brugsbevægelser vil inspirere andre, mener detailhandelsekspert, der udpeger Dagrofa som næste fusionsmål. Dagrofa har drøftet en nordisk fusion, men afviser i dag tanken.
Af Niels Møller
Købmandsgrossisten Dagrofa kan i lyset af FDBs fusion med brugsbevægelserne i Sverige og Norge blive presset ind i en nordisk fusion.
Det forudser detailhandelseksperten Bruno Christen, direktør for Retail Institute Scandinavia.
»Coop Norden vil sætte gang i yderligere fusioner på den skandinaviske markedsplads. Vi vil meget snart se nye selskaber, der på samme måde som Coop Norden vil samle to eller flere dagligvareudbydere i et nyt, kraftfuldt selskab,« mener direktør Bruno Christensen, Retail Institute Scandinavia.
Hos Dagrofa tager adm. direktør Villy Rasmussens weekendens brugsfusion med knusende ro. Planerne har allerede været drøftet med de nordiske samarbejdspartnere, fortæller Villy Rasmussen, der nu helt afviser tanken.
»Vi har ingen planer om nogen nordiske fusioner,« siger Villy Rasmussen.
»Vi ejer sammen firmaet United Nordic, som vi bruger som en platform til at indkøbe fælles private labels (handelsmærker, red.) og til fælles forhandlinger med mærkevareleverandørerne,« fortæller Villy Rasmussen.
»Vi er ikke ved at ryste i bukserne over det, FDB har gjort. Vi mener stadig, at dagligvarehandlen er meget lokal. Vi kan ikke få nogen umiddelbare fordele ud af at fusionere ud fra den hverdag, vi oplever i butikkerne,« siger Villy Rasmussen.
Dagrofa var sidste år den største aktør på det danske dagligvaremarked. 32 pct. af alle dagligvarer kom fra Dagrofas lastbiler, mens FDB indtog andenpladsen ved at sælge 31 pct. af danskernes fornødenheder.
Skandinavisk Tobakskompagni ejer lidt over halvdelen af Dagrofa, der sidste år omsatte for 12,4 mia. kr. og i år venter en forøget omsætning i nærheden af 15 mia. kr.
Udover at drive grossistvirksomhed i eget navn, har Dagrofa fingrene i en hel del andre dagligvaregrossister som Supergros, S/Engros, Sügro og Lekkerland. Desuden driver Dagrofa købmandskæderne Spar og Favør.
Bag Spar-kæden står franske Intermarché, der er hovedejer af tyske tyske Spar International. Det er gennem Spar-kæden, at Dagrofa har etableret samarbejde med svenske Axfood og Norgesgruppen, der er Norges største dagligvareaktør.
En fusion af Dagrofa, Axfood og Norgesgruppen vil skabe en alvorlig konkurrent til brugsfusionerede Coop Norden, der starter som virksomhed den 1. januar.
I stedet for at fusionere arbejder de tre i dag særdeles tæt sammen.
»Vi har total åbenhed overfor hinanden, men vi har ikke én virksomhed, der skal koordineres. Det giver os rig mulighed til at udveksle erfaringer og lære af hinanden,« siger Villy Rasmussen.