Sidste runde for Jesper Kunde
Flyv ikke højere: Siden 1997 har Jesper Kunde været anset som noget af det ypperste, dansk reklameverden havde at byde på. Nu har han overtrædt sine egne budskaber.
Portræt
Af Niels Møller
Med en forsømmelse mod sin egen, højtprædikede religions første bud, ramte mediernes nødesløst afslørende strålekastere torsdag reklamekometen Jesper Kunde.
»Kunde« med tryk på »d«, om vi må be’. Kunde uden tryk er det, man er, når betaler til andre. Jesper Kunde har hele livet lagt vægt på at være selvstændig og fri.
Som ung sov og pjattede han sig gennem gymnasiet. Det var først, da han på Århus’ handelshøjskole dumpede i fagene revision og regnskab, at Jesper Kunde tog bøgerne alvorligt.
Og det blev netop bøgerne, som skabte navnet Jesper Kunde. To bøger, der hæver disciplinen markedsføring ud af fagligheden og ind i hjernerne på – selv – administrerende direktører: »Corporate Religion« fra 1997 og »Unik Nu Eller Aldrig« fra i år.
44 år gammel har Jesper Kunde gjort eget efternavn ensbetydende med en af den nyere tids reklamebranches helt store og relativt ufortalte succeshistorier. Jesper Kunde er, hvad han prædiker: En mærkevare, eller et »brand«.
Og indtil torsdag et uplettet mærke, funklende nyt og anderledes i forhold til de mange sælgere af varmtluftsmagi, som også er en del af den reklamebranche, Jesper Kunde for 13 år siden satte sig for at lave grundlæggende om.
»Jeg var klar over, at jeg var nødt til at få en højere uddannelse. For jeg har altid godt kunnet li’ friheden til selv at vælge,« fortalte cand.merc. Jesper Kunde til Berlingske Tidende, da hans første bog udkom.
Jesper Kunde holder af bevægelse. Han elsker at se de virksomheder, han arbejder for, udvikle sig. Og han elsker mennesker, der flytter sig – mennesker med ildsjælsenergi.
»Jeg gør det klart for de nyansatte, at de virkelig skal yde noget,« har han sagt.
Det var da også forholdsvist nyansatte medarbejdere, der forsøgte at yde så meget ekstra til omsætningen, at Jesper Kundes eget omdømme torsdag fik et ar for den nærmeste evighed i erhvervsdanmarks kollektive hukommelse.
Nu er der gået brand i brand’et. Og Jesper Kundes resolutte brandslukningsmanøvre – han skilte sig af med de medarbejdere, der sad med ansvaret – kan signallere, at der er grænser for, hvor smart selv den meste smarte reklamebureaudirektør vil opfattes af omverdenen.
Med et par hundrede ansatte og nær ved en halv milliard kroner i årlig omsætning hører Jesper Kundes reklamebureu, Kunde & Co., til blandt de store. En position, han holder af.
Nu vil mærket Kunde være endnu mere international, Danmark, Sverige, Norge og Storbritannien er jo godt nok. Men der er en hel verden derude. Reklamefagblade i den store verden har allerede øjet Jesper Kunde og hans evne til at fange tidens signaler, parre dem med jysk enkelhed og afsætningslærens teorier.
Temmelig ujysk hiver Jesper Kunde og partneren Gaute Høegh hvert år overskuddet ud af firmaet som udbytte. 33 mio. kr. blev det til sidste år. Jesper Kunde er storaktionæren, den der tjener mest.
»Jeg er idealist,« mener Jesper Kunde om sig selv.
Og så praler man med alle sine resultater, vil en ægte jyde mene. I foråret lykkedes det ham endda at få dansk erhvervsliv til at betale for at høre alle hans pralerier, da han turnerede med det fabelagtige onemanshow »Unik Nu Eller Aldrig«.
Der er lidt rottefænger i Jesper Kundes enkle budskaber:
Gå foran. Spil en ren og ørehængende melodi. Måske har de fleste hørt eller tænkt Jesper Kundes tanker før. Men det gør ikke noget. For Jesper Kunde kan det, kun de bedste reklamebureaudirektører kan. Han kan inspirere. Han kan udtrykke det, man måske nok ved, men endnu ikke helt selv har erkendt.
Og så kan han gøre sine egne ideer til andres.
En flink fyr er han også. Jesper Kunde hælder både til fest og faglighed.
Han har en øm omsorg for sine medarbejdere. Jesper Kunde er gået så langt som at være en særdeles ivrig Kirsten Giftekniv for flere af bureauets medarbejdere, fordi han syntes, de gik og hang med hovedet:
»Selvom det er et stort firma, forsøger vi at skabe den samme ånd, som man kender fra en velfungerende familie. Vi hjælper og støtter hinanden,« har Jesper Kunde sagt.
Ordene holdt ikke helt, da Jesper Kunde midt i den optrækkende medietyfon nåede at trække vejret og fik skilt sig af med familiens sorte får.
Ingen tvivl om, at Jesper Kunde er bevidst om, at sagen skader både ham personligt og hans virksomhed. Måske synes han ikke, det er ret og rimeligt, at nye, løsslupne medarbejderes handlinger i dén grad kaster en årelang skygge på ham selv.
Men sådan er det. Det står i hans bøger. Medarbejdere og virksomheder skal være ét. Værdierne skal stemme. Og man kan aldrig, aldrig, aldrig nogensinde gør nok ud af at sørge for, at virksomhedens værdier forstås og efterleves af enhver.
I en branche, hvor knivene sidder yderst i ærmet, kræver det mere end kvajebajere, når bureauet Kunde & Co. sender salgsbreve, der i omverdenen læses som mafiametoder – et tilbud, man ikke kan afslå.
Richard Branson – den britiske vildbasse, overiværksætter og hjertet bag Virgin-mærket – hører til blandt de helt store personlige idoler for Jesper Kunde.
»Vi holder mange fester og inviterer altid koner eller kærester med. Det er ikke meningen, at det skal ende i utroskab og ballade,« har Jesper Kunde sagt i en ånd, der nok ikke helt svarer til det store idols.
Privat er Jesper Kunde stadig gift med sin Helle, som han mødte på jobbet. De har sammen to mindre døtre. Før Jesper Kunde i 1988 grundlagde reklamebureauet, arbejdede han for den aldanske stikkontaktleverandør LK – og inden da var han hos Carlsberg.
Om det lige præcis er hans tidligere arbejdsgivere, der får med grovfilen, når Jesper Kunde høster af sine erfaringer med erhverslivet, er temmelig uklart.
»Der manger temposkift, begejstring og troen på, at man kan noget stort,« som det hedder om dansk erhvervsliv i Jesper Kundes bog »Corporate Religion«.
Jo, Jesper Kunde blev til noget stort. Det er nu eller aldrig, at Jesper Kunde skal vise, om han er unik nok til at FDB-sagen ikke forhindrer hans reklamebureau i at erobre alverdens hjerter.

Butikstyvenes skræk
Private vagter: Halvdelen af de handlende på Strøget har hyret vagter fra Falck for at passe på forretningen. Vagterne standser ballade og holder skarpt øje med butikstyvene, som de ofte kan spotte på gangen.
Af Niels Møller
Både danskere og turister forveksler dem med politifolk, de private vagter fra Falck Securitas, der dagen lang patruljerer på Strøget i København.
Lyseblå skjorter, skrattende radioer og bodyguardlignende øresnegle giver sammen med de rolige øjne og ranke skuldre også et officielt indtryk.
»Vi bliver spurgt om alt muligt. Om vej, om åbningstider og om hjælp, når der er sket noget,« fortæller Thorsten, vagtmand på Strøget.
Men det er ikke for at aflaste politiet, at Thorsten med det hemmelige efternavn og hans typisk 12 kolleger traver rundt på Strøget. Missionen hedder Stop Tyven.
Og de er gode til at fange tyvene, vagterne. Så gode, at nu næsten halvdelen af forretningerne på Københavns forretningsflittige gågade abonnerer på den private vagtordning.
»Man kan i mange tilfælde se det på folk. De går rundt og ligner en sort samvittighed,« fortæller Per, en af Falck Securitas’ butiksdetektiver.
Tyveri med børn
Per og Thorsten tager vare på deres egen sikkerhed. Avisen må ikke trykke deres efternavne. Ellers kan de risikere at blive slået op i telefonbogen og få ubehagelige henvendelser fra nogle af dem, de har afleveret hos politiet.
»Selv folk med slips, som går klædt, som om de da må have råd til at betale for varerne, stjæler. Det er alle mulige forskellige typer,« siger Per.
»De eneste, som er virkelig professionelle, er lommetyvene. De er helt kolde. Lige nu er der mange bulgarske lommetyve. De har deres børn med, som holder vagt. Børn kan være utroligt vagtsomme, og der er ikke mange, der fatter mistanke til en børnefamilie,« fortæller Per.
Mens Thorsten går i uniform, render Per rundt og ligner en helt almindelig ung mand med lækkert hår og masser af tid til at ose i butikker.
»Nogle dage klæder jeg mig i rigtig gammelt tøj, hvis det er de mere bumsede typer, jeg vil have fat i. For mig gælder det om at være én, som man ikke lægger mærke til i butikken. Og dét går godt,« griner han.
Per forsøger at falde ind og gå i ét med de mange butikslokaler, han færdes hjemmevant i. Rigtig mange steder ved end ikke ekspedienterne, at han er deres butiksdetektiv.
»Det går jo ikke, hvis de vinker og siger hej til mig, så har jeg straks fået opmærksomhed,« siger Per.
Forbudt for gengangere
Når vagterne fanger en butikstyv, overgives han til politiet. På kontoret har de en fotosamling af butikstyve, som er fanget af overvågningskameraer.
Gengangerne huskes og får særlig opmærksomhed, hvis de besøger Strøget. Det er derfor, Falck-folkene altid kigger intenst på dem, der går ind og ud af forretningerne. For lige at tjekke, om der er gamle bekendte iblandt.
»Gengangerne har forbud mod at komme i de butikker, vi arbejder for. Som regel følger vi efter gengangerne, allerede når de dukker op på Strøget. Vi følger dem helt, indtil de har forladt området,« fortæller Thorsten.
Thorsten har været ni år i militæret, inden han kom til Strøget som vagt. Per har gået nattevagt for Falck og søgte så ind som butikskontrollant.
Helt oppe under taget i bygningen, der også rummer Strøgets Gucci-forretning, ligger vagtcentralen. Her sidder vagtleder Uffe Kirkegaard som sikkerhed for folkene, der normalt går alene rundt. Sker der noget, sørger Uffe Kirkegaard for, at der kommer forstærkning. Han er bred som en dør og har armmuskler tykke som sydamerikanske kvælerslanger.
»Vi rekrutterer gerne vores personale fra forsvaret. Vi ønsker ikke de store skaldede hormonbøffer, der står i døren andre steder. Hos os skal vi have selvstændigt tænkende unge mennesker med psyken og selvtilliden i orden,« fortæller Uffe Kirkegaard.

Egmontchef fra egne rækker
Medieboss: En tro Egmont-mellemleder, bogchef Steffen Kragh, fik jobbet som koncernchef efter at flere af erhvervslivets spidser havde takket nej.
Af Niels Møller
Efter et særdeles langt forløb med headhuntere og klare nej’er fra flere af dansk erhvervslivs erfarne topchefer, viste bestyrelsesformand Ivar Samrén i går overraskelsen Steffen Kragh frem som ny koncernchef for den knap ni milliarder kr. store Egmont-koncern.
Den 37-årige cand.merc. har i otte år været i cheflære hos Egmont, hvor han først og fremmest har arbejdet med økonomi og strategier. Egmont har stået uden koncernchef, siden nordmanden Jan O. Frøshaug i januar meddelte, at han gik.
Berlingske Tidende erfarer, at i hvert fald Sonofon-direktør Ulrik Bülow og den tidligere Superfoss- og SAS-direktør Peter Højland begge har takket nej til jobbet, der i hovedtræk går ud på at trimme en koncern med aktiviteter i 24 lande, så den kan få et fornuftigt afkast ud af en stadig voksende omsætning.
Ulrik Bülow vil ikke fortælle, om han er blevet spurgt.
»Jeg har ingen kommentarer,« siger Ulrik Bülow.
Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra Peter Højland.
Bestyrelsesformand Ivar Samrén vil ikke kommentere Berlingske Tidendes oplysninger. Ivar Samrén fortæller i stedet, at søgeprocessen endte med fire navne, alle danskere.
»Vi har haft eksterne kandidater, der absolut var kvalificerede. Når man til sidst ender med at have to lige kvalificerede muligheder, så har jeg og Egmonts bestyrelse den holdning, at man skal vælge den interne,« siger Egmonts bestyrelsesformand Ivar Samrén.
Han er tidligere direktør i SAS og har en lang række bestyrelsesposter i danske og internationale selskaber.
Egmonts samlede bestyrelse har kontakter i stort set alle de gamle grene af dansk erhvervsliv. Her mødes en tidligere A.P. Møller-topchef med formanden for Lauritzen-fonden – Carlsberg, Tivoli og Royal Copenhagen har sine tråde ind, ligesom en af 1980ernes og 1990ernes store forretningseventyrere, advokaten Jens Jorden, efter en afgørelse i Civilretsdirektoratet også sidder her.»Jeg mener, at princippet om The Old Boy’s Network ikke duer i dag. Konkurrencen er så skarp, at man i stedet må gå systematisk og professionelt til værks, når man vælger både ledelse og bestyrelse til et selskab,« siger Ivar Samrén.
Ivar Samrén førte i sin tid som medlem af koncernledelsen i SAS et tæt parløb med Peter Højland. Ivar Samrén siger, at han kender både Peter Højland og Ulrik Bülow – og han betragter dem begge som meget kvalificerede til jobbet.
»Men jeg kan jo ikke sige noget om, hvem der har eller ikke har været inde i billedet,« siger Ivar Samrén, der fortæller, at Egmont har haft hjælp af et ekternt headhunterfirma til at finde den ny koncernchef.
Ifølge Ivar Samrén har Egmont lagt stor vægt på, at Steffen Kragh kender Egmont indefra.
Alligevel vil Steffen Kragh kun give et eneste mål for, hvor han vil styre koncernen hen. Steffen Kragh er dog bevidst om, at overskuddet skal op.
I de nys forløbne år har Egmont formøblet formuer på at satse på nye medier som internet, film og fjernsyn.
Vi har ikke tjent tilstrækkeligt med penge på de nye områder. Men vi skal også være taknemmelige for, at vi ikke har tabt flere. Her er vi i samme situation som de fleste af vores konkurrenter,« siger bestyrelsesformand Ivar Samrén.

Manden med Mickey Mouse-ører
Uprøvet: Egmonts nyudnævnte koncernchef vil, trods indgående kendskab til virksomheden, ud og lytte til datterselskaber i 45 lande, før han opstiller nye mål. Kun ét mål har han klart: Tempoet skal op i den 123-årige underholdningsforretning.
Profil
Af Niels Møller
Få venter, at den 37-årige Steffen Kragh kan revolutionere den vidtforgrenede Egmont-gruppe, når han den 6. august indtager koncernchef-kontoret på sjette sal i det gamle Gutenberghus i København.
Hans ambition er da også en rolig fornyelse, der først og fremmest kan trække talentfulde og kreative medarbejdere til Egmonts mange selskaber og aktiviteter, som i dag rummer 4.400 ansatte i 24 lande.
Steffen Kragh, der på otte år har gjort lynkarriere i Egmont, er nu chef for nogle af både børn og voksnes foretrukne underholdningsvalg.
I Egmonts enorme pose af egne eller lånte mærkevarer ses så kendte og forskellige figurer som Mickey Mouse, Barbie, den blå flodhest Mumle Bumle, Asterix og Olsen Banden.
Men Egmont er langt mere: Nordisk Film, 15.500 danske biografsæder, eneret på Sony Playstation, forsideoverdrevne Her & Nu, stylede Euroman, venindehviskende Alt for Damerne og dertil masser af bogforlag med et pengegivende miks af triviallitteratur, skolebøger, leksika og bestsellere.
Alligevel har den stadigt voksende omsætning i de seneste år haft kvaler med at bære et mærkbart overskud hjem.
»Vi lever i en digital tid, hvor medierne smelter sammen. Vi konkurrerer alle sammen om konsumenternes tid,« siger Steffen Kragh.
Han ser – præcis som den hastigt afgåede koncernchef Jan O. Frøshaug – Egmonts indtjeningsproblemer som et udslag af mediekonvergens. Selv hører Steffen Kragh hjemme i pengenes verden, fra starten ansat som økonomisk controller, der hjalp til overalt i koncernen.
Han kommer lige fra ansvaret for Egmonts nordiske bogdivision, hvor væksten ifølge ham selv har ligget på 20 pct. i både omsætning og overskud.
»Han er utrolig talentfuld, intelligent og hurtig i hovedet,« fortæller en af Steffen Kraghs tidligere chefer, som ikke er overrasket over at se netop Steffen Kragh i toppen af dansk erhvervsliv.
Alle vegne karakteriseres Steffen Kragh som et sympatisk menneske med ambitioner. Han slider i det og vil se resultater.
»De første par måneder ser familien ikke meget til mig,« siger Steffen Kragh, der vil bruge sin første tid som koncernchef til at slå ørerne ud til Mickey Mouse-størrelse. Imens må hans to døtre på fire og syv år undvære godnathistorierne, ofte læst op fra Anders And. Donaldist er han nu ikke, Steffen Kragh, der end ikke vil forsøge at redegøre for de komplicerede familieforhold i Andeby.
I Egmonts egen andedam fortælles det, at de øvrige ledere sukkede hørligt af lettelse, da de – stik mod forventningerne – fik at vide, at det er en af deres egne, der leder forretningen i de kommende år.
I de forløbne år har stadig flere af forretningsområderne udviklet sig til tabsgivere. Tilsyneladende konsekvent zigzag’ende strategier, satninger på og lukninger i elektroniske medier som internet og fjernsyn har ligesom filmproduktionerne ikke bidraget til en von-andsk overskudsstemning hos Egmont.
Hvor Egmont på de traditionelle, trykte medier i de fleste tilfælde har markedslederstatus, så virker de elektroniske dele af Egmont i stedet som svage efterligninger af andres succeser.
»Man kan glæde sig over, at vi ikke har tabt mere,« konstaterer bestyrelsesformand Ivar Samrén tørt.
Om Steffen Kraghs møde med hver eneste Egmont-boss efterfølges af fyresedler, er for tidligt at sige.
»Jeg vil hverken love det eller det andet,« lyder Steffen Kraghs svar, når han bliver spurgt, om der skal fyres folk. Men han siger også, at han har hår nok på brystet til at gøre det.
En tidligere direktør i Egmont kalder valget af Steffen Kragh for »visionsløst og defensivt«.
»Hvor er det synd for Egmont. Steffen Kragh er en fremragende nummer to, men han egner sig ikke til at være nummer ét,« siger den tidligere direktør.
Et mål står dog allerede helt klart inden Steffen Kraghs lytterunde: »Det går stærkere og stærkere i vores branche. Vi skal bruge mindre tid, fra ideerne opstår, og indtil produkterne er på markedet.«

Vil ikke betale for Bilka-beslutning
Bilka-byggeri: Horsens Kommune afviser at give de handlende i byen erstatning for den omsætning, det ulovligt opførte Bilka-varehus har taget fra dem. Aben ligger i Naturklagenævnet, siger kommunen.
Af Niels Møller
Horsens Kommune nægter at betale erstatning til de handlende, der føler sig trådt på pengepungen over, at kommunen ulovligt gav tilladelse til opførelse af et Bilka-varehus.
Kommunen påstår i et brev til to erhvervsorganisationer, at de handlende ikke kan kræve betaling af kommunen for den omsætning, der er forsvundet ud af byens butikker og ind i det nye Bilka.
I brevet til Dansk Tekstil Union og Danmarks Skohandlerforening, der sammen har bedt kommunen tage stilling til et eventuelt erstatningskrav, mener Horsens Kommune, at der aldrig burde have været en retssag om Bilka-byggeriet.
»Det er vores opfattelse, at det er en fejl, at retssagen ikke blev afvist,« skriver kommunen.
Vestre Landsret afgjorde i retssagen, at Naturklagenævnets stadfæstelse af Horsens Kommunes tilladelse til Dansk Supermarkeds opførelse af det nye varehus var ulovlig.
Kommunen – og Naturklagenævnet – havde dispenseret fra en lokalplan. Landsrettens afgørelse fik omgående de handlendes organisationer til at rejse spørgsmålet om erstatning.
Hvis det kommer til en retssag, har Horsens Kommune da også allerede proceduren klar. Kommunen hævder, at det må være Naturklagenævnet, og ikke byrådet i Horsens, der har begået en fejl.
Dansk Tekstil Union har endnu ikke taget stilling til, om der bliver en retssag. Svaret fra Horsens Kommune kommer ikke bag på underdirektør Jens Birkeholm.
»Vi er nødt til at forbeholde os muligheden for en retssag. Sagen er endnu ikke afgjort,« siger Jens Birkeholm, Dansk Tekstil Union.
Horsens handlende har endnu ikke opgjort, hvor mange penge, det nye Bilka-byggeri har fjernet fra kasseapparaterne.

Ejendomsselskab opretter tøjkoncern
Opkøb: Investeringsselskabet Eco Vest ApS samler to jyske modefirmaer i ét, der skal ud på verdensmarkedet.
Af Niels Møller
Der er penge i tøj, mener det jyske investeringsselskab Eco Vest, som gennem et par år har købt stadigt større portioner i de små, østjyske, tøjfirmaer Cappuccino Fashion og Mind.
Nu er begge lagt sammen i et, endnu unavngivet selskab, der har fået den tidligere Redgreen-mand Jesper Ingø som adm. direktør.
»De to selskaber fortsætter regnskabsåret ud, og så lægger vi en plan for, hvordan de skal lægges sammen,« siger Jesper Ingø, der i to år har været adm. direktør og medejer af Mind.
Minds første regnskabsår – 1999 – bragte et tab på næsten fire millioner kr., og Eco Vest har i dag overtaget 90 procent af aktierne i Mind.
Eco Vest købte sidst i juni samtlige aktier i Cappuccino Fashion. En uge efter flyttede medarbejderne fra de to virksomheder sammen hos Cappuccino i Stilling, hvor Jesper Ingøs tidligere arbejdsgiver også holder til.
Målet er nu at få større gennemslagskraft overfor den europæiske detailhandel.
»Vi kan allerede nu mærke, at dialogen med detailhandlen bliver stærkere, når vi som leverandører har slået os sammen. Vi kan nu tilbyde meget mere overfor udenlandske agenter,« siger Jesper Ingø.
Cappuccino sælger først og fremmest tøj til, hvad firmaet betegner som »store piger« (stor som betegnelse for fylde). Mind designer ifølge Jesper Ingø dagsaktuel mode, som i Danmark sælges gennem 60 butikker. Desuden er den første Mind-butik oprettet som franchise på Gunnar Nus Plads i København.
Mind blev startet af Jesper Ingø og tre andre udbrydere fra det danske tøjfirma Redgreen. Gennem Jesper Ingøs år som chef i England for Redgreen har Mind i sine første to leveår fået en betydelig kundebase i England og Irland, siger Jesper Ingø.
Omsætningen i den nye, lille tøjkoncern er ukendt. Cappuccino Fashion havde sidste år et overskud på 900.000 kr., men havde året inden et underskud på to mio. kr.
Alt i alt rummer den nye modevirksomhed 28 medarbejdere og fem forskellige tøjmærker: Mind, Cappuccino, Dominique, Simply og Crash.
Udover aktierne i tøjfirmaerne har Eco Vest handel med værdipapirer som vigtigste forretningsområde. Eco Vest har aktier i andre investeringsselskaber og ejer desuden en række ejendomme.
I sidste regnskab lød Eco Vests egenkapital på 42 mio. kr. og de samlede investeringer havde kastet et overskud på 6,2 mio. kr. af sig.

Valutatab tynger på Brandtex’ bundlinje
Regnskab: Et kasseret IT-system og store tab på valuta trækker ned hos Brandtex trods rekordomsætning. Den 66 år gamle tekstilvirksomhed vinder ny omsætning og markedsandele i Vesteuropa.
Af Niels Møller
Et knusende stort tab på udenlandsk valuta slår Brandtex-koncernens overskud ned i nulhøjde.
Ud af en rekordstor omsætning på 2,5 mia. kr., gav den samlede koncern blot 19 mio. kr. i overskud, viser årsregnskabet, der af bestyrelsen stemples som »særdeles utilfredsstillende«.
Omsætningen voksede 17 pct. fra 2,1 mia. kr. i 1999. Bundlinien faldt med 77 pct. fra et overskud på 128 mio. kr. året inden.
»Vi skal blive bedre til at tjene penge. Ellers er det jo ikke sjovt,« siger adm. direktør Jens Iversen, Brandtex.
Allerede nu ser dækniningsbidraget ud til at have bedret sig. Oveni har omsætningsfremgangen i årets første seks måneder været på 22 pct., oplyser Jens Iversen.
Tekstilvirksomheden har trods stadig større internationalisering stadig hovedkontor i Brande i Jylland, hvor også ærkekonkurrenten Bestseller ligger.
Nye brands på vej
Næste år forsvinder Brantex-koncernes eget, nu 66 år gamle, mærke fra tøjet.
»Vi er på vej med to helt nye brands, som vi søsætter i år 2002,« fortæller Jens Iversen.
Brandtex ejer i forvejen mærker som 4-You, B-Young, Jefferson, Blend, Fransa, Kabooki (licensfremstilling af Legos børnetøj) samt Södahl Design.
85 procent af omsætningen kommer fra udlandet.
Den 17 procent store vækst i omsætningen kommer også i fra udlandet, først og fremmest i Europa, fortæller Jens Iversen.
Brandtex flyttede sidste år al produktionen til udlandet. Da mistede 64 medarbejdere jobbet. Der er ikke planer om flere afskedigelser, oplyser Jens Iversen.
Det fejlslagne EDB-system – Brandtex vil oplyse, hvem leverandøren var – kostede, sammen med butikslukninger i London og Paris, 24,5 mio. kr.
Dertil kom et tab på 65 mio. kr. på valutakurser.
»I år rammes vi ikke af valutakurstab, da vi har afsikret næsten det hele. Sidste år bar vi det meste af risikoen selv,« fortæller Jens Iversen.